En ofte forekommende fejl i mange WordPress templates er at H-tags, også kaldet header/heading tags, er sat meget uhensigtsmæssigt. H-tags er det der omslutter en tekst i HTML-koden som viser at teksten er en overskrift. H-tags bruges ikke kun visuelt men også til at fortælle google og andre søgemaskiner hvad en side eller afsnits primære fokus er.
Jeg har oplevet at mange templates har sat H1 (som er den vigtigste H-tag) som en statisk tekst der er ens på alle sider. Man bør enten selv styre alle H-tags for hver side/indlæg eller alternativt automatisk gøre ens overskrifter på sider/indlæg til H-tag.
H1 tag – Bruges til den primære overskrift på en side
H2 tag- Bruges til overskrifter til tekstafsnit
H3/H4/H5/H6 – bruges til overskrifter indenfor de tekstafsnit man laver. Det er generelt sjældent man har brug for H4/H5/H6.
En grundregel er kun at bruge en H1-tag på hver side hvis ikke man har 100 % styr på hvornår man må bruge dem. Hvis man laver længere tekster kan det være naturligt at bruge endnu en H1 med efterfølgende H2 tags til underafsnit. Men ofte vil en side optimalt indeholde et H1-tag, med afsnitoverskrifter der bruger H2 tags. Husk at hvis du har spørgsmål omkring søgemaskineoptimering til WordPress er du meget velkommen til at kontakte WebCoders.dk eller skrive direkte til artiklens forfatter på tf@webcoders.dk.