Anchor tekster i WordPress

Anchor teksterNår du linker internt såvel som eksternt bør du være opmærksom på at bruge nogle gode og varierede anchor tekster. En “anchor tekst” er den tekst et link vises med.

Jeg kan linke til WebCoders´ side om ”hjemmeside udvikling” på flere forskellige måder:

  1. http://webcoders.dk/hjemmeside-udvikling/
  2. Her
  3. Hjemmeside udvikling
  4. Udvikling af hjemmeside

De fleste mennesker bruger 1 & 2 hvilket er okay en gang imellem, men man bør også huske at bruge 3 & 4 samt andre variationer. Ved at bruge anchor tekster som 3 & 4 er du med til at fortælle Google præcis hvad din side handler om, og dermed hvad den bør bliver fundet på.

For at lave en anchor tekst i WordPress markerer du et ord eller en sætning og trykker på den lille kæde (du kan også trykke Alt+shift+A), her kan du indsætte det link du gerne vil have dit ord eller sætning skal have.

Anchortekster er en meget vigtig del af søgemaskineoptimering da det er med til at fortælle Google hvad en side handler om. Tidligere var det sådan at mange bruge “exact match” fordi det virkede rigtigt godt. Det vil sige at vil man gerne ranke på “hundefoder”, så lavede man en masse anchortekster med ordet “hundefoder”. I dag er Google dog mere kompliceret og det er vigtigere end nogensinde før at variere sine anchortekster så de ikke altid er ens.

WebCoders (+45) 36 96 51 36 Referencer | Det siger kunderne